Tiden lige nu handler om at stå i lyset og mærke, hvordan sjælen fylder hjertet op med kærlighed, taknemmelighed og ydmyghed i en tilstand af ren væren. (Med ydmyghed menes ikke længere at føle trang til at forsvare jeres ego.) At kunne rumme og integrere alt og alle. En del af selvets måde at blive opmærksom på de steder, hvor lyset stadig mangler adgang, er at slipper den identitet der er bundet op på underdanighed, selvundertrykkelse eller negativitet på den destruktive måde, og i stedet få øje på sig selv.

Når selvet får øje på sig selv, sker der mirakler, det behøver ikke længere at forestille sig, det er bare, med alt hvad der er. Det genkender sig selv og behøver ikke længere at gemme sig bagved, eller se sig selv igennem en maske. Selvet frigør på denne måde sig selv fra de tanker, som har holdt det fanget i følelsernes lænker. Nøglen til selvets åbenbaring er dets højere selv, som begynder at åbenbare sig, når selvet rækker ud. Selvet har ubegrænset adgang til den viden, som strømmer ind til jer fra Universet, så længe denne viden bliver brugt i kærlighedens navn.

Kærligheden kræver at selvet har en evne til at tro. Troen på at være elsket, holdt og støttet i alt hvad det foretager sig, gør det muligt for selvet, at viderebringe lyset når det spejler sig i sine omgivelser. Når selvet ikke har modtaget denne kærlighed fra sine medmennesker, er det fordi selvet, skal ledes til at tage herredømmet over de tre verdener (Krop, sjæl, ånd.) Selvet skal af denne vej lære, at medbringe det bedste fra begge verdener, og lære at lyset er løsningen på alle dets problemer.

Når selvet giver problemer i form af ikke at lukke lyset ind, sker der automatisk en nedbrydning af energien. Hjertet lukker omkring selvet, tankerne bliver faretruende sorte, følelserne bløder og giver ikke længere adgang til selvet. Tiden går uden at smerten forsvinder og selvet opdager, at tiden ikke læger alle sår. De følelser der igen og igen opleves som knive i hjertet må transformeres, før end selvet igen, kan opleve styrken ved at være sårbar og alligevel have modet til at række ud efter andre.

Når selvet rækker ud efter andre, giver det en følelse af frihed for selvet, som gør det i stand til at møde sig selv der, hvor livet er allermest sårbart. De bekymrende tanker bliver færre i takt med at lyset får mere adgang til de mørke områder I sig selv. Selvet forstår nu, at kun når det tør bede om hjælpen, kan det forvente at modtage den. Selvet opdager endelig alle de sjæle, mennesker og dyr, som alle omgiver den, og venter på lov til at hjælpe til. Alle er de kommet fra nær og fjern med deres lys, visdom og kærlige vejledning.

En vejledning som skal hjælpe selvet med at holde det lys, der skal bruges til at udgyde den visdom af kærlig vejledning til det selv, som endnu ikke har kunne spejle sig heri. Et selv som måske først lige er begyndt sin rejse og derfor har brug for nogle pålidelige projektionsbærer, til at bærer dette spejl, som selvet endnu ikke er klar til at bære i sig selv. Måske selvet føler sig bundet og ser livet igennem et nåleøje uden håb for fremtiden og tidligere domme.

Fremtiden begynder når selvet tager ansvar og igen kan kommunikere uden angst for sine tidligere domme, og på denne måde lade sig guide af sit højere lys komme. Det giver mod og styrke at tage de kampe, som jeres højere selv, længe har set komme. For hver gang jeres selv tager et spadestik dybere, opklarer dets bevidsthed og alt bliver lysere. Selvet skal rejse sig i sin form og tage kontrollen over sin egen vogn, ved at tage kontrol over tanker og følelser, så det ikke længere kun bliver ved øvelser.

Selvet har den styrke og ro det skal bruge til at tro, så alt ikke bliver ved øvelser, men derimod kun ved prøvelser. Alt hvad selvet skal gøre, er at tro på det kan lade sig gøre. Hvis selvet hviler i sig selv, er det måske parat til at værdsætter sig selv. Hvis du giver opmærksomhed til dig selv er der lagt op til forandring i livet og ikke længere, at tage noget for givet. Jeres selv det er i lænker, fordi jeres hjerte ikke længere banker. I har givet op og er ikke længere i jeres krop. I er trætte af at bære jeres masker derfor må I nu slippe alle jeres laster.

Jeres laster slipper jer fri, så I ikke længere er tvunget til at gi’. Hvis I ikke længere skal være låst er det nu frøene skal sås. Vejen tilbage begynder når jeres selv igen tager ansvar og kommunikere uden angst for domme, for på denne måde at lade sig guide af sit eget højere lys komme. Det giver mod og styrke at tage de kampe, som jeres højere selv, længe har set komme, for hver gang jeres selv tager et spadestik dybere opklarer dets bevidsthed og bliver stadig lysere. Selvet skal rejse sig i sin form og tage kontrollen over jeres vogn.

Jeres vogn (krop) har den styrke og ro det skal bruge til at tro. Hvis selvet hviler i sig selv kan det fortælle dig hvad du skal gøre, hvordan du værdsætter dig selv, og husker at give opmærksomhed til dig selv. Alt hvad selvet skal gøre er at tro på det kan lade sig gøre. Der er lagt op til forandring i livet og ikke længere, at tage noget for givet.

close

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

HUSK - Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev accepterer du automatisk vores cookie og privatlivspolitik

Danish DA English EN German DE Italian IT Spanish ES