Har du mistet troen, er det måske på tide at ændre dit Gudsbillede, hvis dine drømme fortsat skal blomstre i fremtiden. Gud er virkelighed og er der, hvor du kan høste viden til at gennemgå de bestræbelser, du skal bruge til at skabe forståelse i dit liv. Gud kan placere det uforståelige for dig, så du kan sende sorgen afsted til det der er større end dig selv.

Gud er større end dig selv, og hvis du forkaster Gud er der ikke længere mulighed for at forstå Guds vilje, i den verden som Gud er ophav til. Gud har ikke bygget en verden fuld af lidelse, for Gud kan ikke sammenlignes med mennesker. De ting der sker i verden som du ikke “forstår eller fatter” er en konsekvens af det, du som menneske går igennem herpå jorden.

Som menneske har du et arbejde der skal gøres, og derfor holder Gud ikke hånden over eller under dig. Når noget forfærdeligt sker skal du i stedet for lære dig selv at være til stede i eksempelvis vreden, så du ikke dømmer Gud for noget du ikke selv forstår. Men i stedet skabe mening i det der umiddelbart virker meningsløst for dig og dine nærmeste.

Dine nærmeste skal gøre dig til en mester hvad dine følelser angår. Hele grundstrukturen i den kristne kultur er bygget op om denne tankevirksomhed. Gud er en religiøs autoritet der skal sørge for at du udvikler din bevidsthed, så du kan finde ro i troen på at Gud ikke er meningsdannende, men derimod ønsker at du finder nøglen til din balance.

Din balance opstår når noget giver mening, og du forstår at du ikke er her for at blive straffet. Hvis du tvivler og forkaster Gud, eller på anden måde kritisere teologien, synder du ikke. Gud straffer ikke sine børn, men ønsker at din åndelige energi må røre på sig, så din sjæl kan komme til udtryk igennem dig og du kan opleve en større fylde og dybde i dig selv.

Fylden og dybden i dig selv skaber et rum, hvor Gudsfreden lever og ånder igennem, hvis du praktiserer den opgave det er at forandre dine overbevisninger, så du tør stå ved din tro. Og forstår at der kun findes en Gud, og at denne Gud ikke er årsagen til alt den elendighed du ser og møder i hele verden. Så hvorfor forhindre Gud så ikke elendighed, hvis Gud findes?

Fordi Gud holder fast i troen på at du ikke fortjener “Guds magt”, men i stedet møder håbet om at “se” hinanden igen, uden moralske fordømmelser. For hvem er Gud ellers, hvis Gud forkaster troen og begynder at gøre den personlig og menneskelig ved at dyrke blasfemi.
Ingen er født som syndere og derfor kan Gud ikke straffe.

Danish DA English EN German DE Italian IT Spanish ES